|
|
Udvalgte publikationer:
|
DILEMMAET SOM LÆRER - om undervisning med læring gennem dilemmaer Forlaget
Samfundslitteratur, nov.2001. 390 sider
Se også
Forfatterens forord om baggrunden for og udviklingen af en 'dilemmapædagogik' Indledningen til bogen med postmoderne tilgang, indholdsbeskrivelser af de enkelte kapitler og læsevejledning Læs udvalgte kapitler:
I del: DILEMMABEGREBET
II. del: FORTÆLLING OM
UNDERVISNING 5: DEN PROFESSIONELLE RELATION - praktisk rådgivertræning 6: AT FÅ SPEJLET HOLDT OP - selvkonfrontation gennem video 7: GRUPPELIV - samarbejde og gruppeprocesser 8: TVEDELING - brydningen mellem de to hovedstrenge
9: EKSEMPLARISK ARBEJDE - om
læringsorganisationen
11: DILEMMAMØNSTRE - opsamling, analyse og refleksion 12: AT UNDERVISE MED DILEMMA - om pædagogikken og læreren III. del: FREMTIDSPÆDAGOGIK 13. : DILEMMALÆRING - erfaringsdannelse i dilemmasituationer 14 : FREMTIDSMENNESKET - behov for nye kvalifikationer 15 : DILEMMAPÆDAGOGIK - model for tilrettelæggelse af undervisning med dilemmasituationer 16 : BEGRÆSNINGER OG MULIGHEDER - kritisk syn på metode og gyldighed Illustrationer Litteratur
|
Kan dilemmasituationen bidrage til at afdække 'det ondes funktion' i industrisamfundet og måske være ubevidst ressource i fremtidens kommunikationssamfund?
På tærsklen til en ny tid stilles vi krav om omstilling til nye måder at fungere på i arbejds- og privatliv. Vi stilles ofte i dilemma mellem at opnå nye goder og svigte vore idealer - eller at sakke bagud.
I artiklen præsenteres en model for personlig udvikling og ændring gennem dilemmasituationer. I stedet for kun at være en ubehagelig konflikt kan dilemmaet opfattes som udfordring og en genvej til skift i tilgange - approaches, diskurser, paradigmer.
Det onde opfattes i artiklen som en samfundsskabt konstruktion og tilpasningsmekanisme til den industrielle produktion. Det uacceptable og utilladelige er blevet defineret som det onde og derfor blevet benægtet og fortrængt. Ved kulturskift kan det vise sig, at mennesker i dilemmaets afmagtssituation kan møde og udnytte 'det onde' i form af de fortrængte ressourcer og herigennem frigøre sig fra dualismens enten-eller og nærme sig et mere rummeligt både-og.
Psyke & Logos nr. 1, 2003
|
Forestillinger om en ny personlighedsstruktur i en ny verdensskultur Jens Berthelsen Når samfundets hovedfunktioner ændres, ændres kulturen. Og når kulturen ændres, ændres menneskenes muligheder og selvopfattelse også - og med den vore forestillinger om den menneskelige psyke og de psykologiske teorier. Krav til det enkelte menneskes arbejdsindsats og almindelige livsvilkår ændres i disse år hastigt. Vil det være nødvendigt at udvikle en ny personlighedsstruktur, hvis mennesket ikke skal løbes overende af en ny verdenskultur? Artiklen nærmer sig problematikken ved at sætte fokus på tre generationers personlighedsstruktur og samfundsmæssige baggrund: Mellemkrigsgenerationen, 68-generationen og unge i dag. Træk ved ungdommen peger på nye måder at opfatte og håndtere sig selv og omverdenen på, der kan varsle et paradigmeskift. Artiklen tegner omridset af en ny personlighedsstruktur i det socialt-autonome mennske, hvor skellet mellem system og individ svækkes, og den sociale relation i kontakt-og handlerum bliver betydningsfuld som formende kraft. Psyke & Logos, nr. 1, 2001 |
Psykolognyt, 2002
artikel om spiritualitet:VIDEN, TRO OG OVERTRODet spirituelle - globaliseringens nye udfordring til psykologienJens Berthelsen |
 |
Artiklen argumenterer for nødvendigheden af at acceptere nye forståelsesformer ved overgangen fra industrisamfund til kommunikationssamfund. Gamle dogmer, som bygger på en relativt overskuelig, stabil og kontrollerbar verden, kommer til kort i globaliseringens hyperkomplekse verdensbillede. Mennesker der er opvokset med realitetstestning i forhold til dualismens opsplittede opfattelser må arbejde sig igennem dilemmaet mellem det gamle og det nye for at kunne acceptere og integrere nye tænke og handlemåder. Artiklen søger efter tegn på det nye - og anderledes. Der er tegn på at psykologistuderende bruger teori på en anden måde, tegn på at de store psykologieske teorier mister betydning og tegn på at erfarne psykologer interesserer sig for overskridende tænkning. Der er også mange tegn på at unge har ganske andre mål, fremgangsmåder og selvforståelse end deres forældre. Viden, tro og overtro ses nu som ressourcer der ikke mere er klart adskilte. Det spirituelle er ved at blive stuerent.
Mit projekt drejer sig om at undersøge muligheder for at inddrage spirituelle arbejdsformer i den etablerede psykologi. Det kræver at jeg som undersøger forholder mig åben og udogmatisk og gennem deltagerobservation søge at lære den fremmede verden at kende. Gennem induktive kvalitative undersøgelsesmetoder og grounded theory tilstræber jeg at opstille hypoteser og nye alternativer. Det sker blandt andet gennem interview, egen deltagelse i clairvoyance, gennemgang af teori om 'den åndelige verdener' og deltagelse på kursus. Ved at være åben og opmærksom på tegnene undervejs mener jeg at kunne konstatere at der findes andre professionelle der har alternative indgange til det menneskelige følelsesliv der kan bryde gængse psykologiske forforståelser, give psykologien nye ressourcer og forbedre mulighederne for at virke i interkulturelle situationer. Det er væsentligt at kunne være til stede og kunne arbejde på lavere bevidsthedsniveauer på en en ikke kognitiv måde er min konklusion.
I artiklen søger jeg at beskrive min rejse mod det ukendte med sympatiserende besøg hos mennesker der er beskæftiger sig med transcendente oplevelser og metafysiske konstruktioner. Artiklen beskriver således de første skridt i en tilegnelse af en mere rummelig forståelse af mennesker, samt udvikling af nye kompetencer og arbejdsformer som bygger på fællesmenneskelige opfattelser som kan benyttes ved tilpasning til globalisering og transkulturelle forståelser.
|
Vores grundlæggende opdeling af omverden fører til
forenkling. -
Det kan være en hjælp i en uoverskuelig dagligdag,
|
 |
Artikel om psykologi og politik:
BLANDT DE BLINDE ER DEN ENØJEDE KONGE
-
eller
Hvorfor engagere sig – det går jo godt?
| Psykologiske teorier om menneskets livslange opbygning af grundholdninger og måder at forholde sig på til egen kultur synes i de senere år at komme til skamme. Mennesker man troede havde en dyb integreret demokratisk personlighed, synes ikke at tage notits af at forhold som langt overskrider tolerancen for det danske samfundssind. Handlinger som tidligere blev betragtet som psykopatiske og racistiske accepteres i den brede offentlighed. Hvordan kan det være at ’den gode opdragelse’ på ganske kort tid sættes ud af kraft tilsyneladende uden moralske tømmermænd? |
|
Artikel om ressourcesvage:
I: Elle, B. , Nielsen, K. og Nissen, M. (red.): PÆDAGOGISK
PSYKOLOGI
Roskilde Universitetsforlag (2006)
|
 |
Lærebog om relationskompetence: LÆRERDILEMMAER
Dilemmaet som lærer- en fænomenologisk beskrivelse og analyse af dilemmaer og deres virke som ændringsformidler i pædagogiske og almentmenneskelige sammenhængeDanmarks Pædagogiske Universitet, nov.2000ResuméStår vi over for et skift af menneskelige værdisæt? Er en ny personlighedstype nødvendig for at kunne fungere i arbejde og privatliv efter årtusindskiftet? Er der i så fald nye kvalifikationer, mennesket må tilegne sig, mens andre må aflæres? Det er baggrundsproblematikken for afhandlingen.Afhandlingen tager udgangspunkt i undersøgelse af en række undervisningssituationer, hvor deltagerne synes at opnå særlige kompetencer til at fungere i uoverskuelige situationer, gennem at blive holdt fast i dilemmaer - 'umulige valg' uden løsninger. Typiske dilemmasituationer i undervisningsforløb, hvor psykologistuderende under lærersupervision træner i rådgivning og gruppeudvikling med støtte i videooptagelser og procesevaluering beskrives ud fra deltagerrapportering og lærerobservationer. Deltagernes oplevelser og undervisningssituationerne analyseres ud fra en epistemologisk, fænomenologisk tilgang og eksplorativ, induktiv metode. Der gives et signalement af dilemmaet og dets virkemåder, som foldes ud i et almenmenneskeligt perspektiv. Dilemmaet defineres som et personligt problem uden løsninger. I sine forsøg på at komme ud af låsningen søges nye veje, der kan resultere i ny erkendelse. Dilemmaet sættes i relation til problemet, paradokset, konflikten og den eksistentielle valgsituation. Blokering af processen i dilemmasituationer synes at kunne forklare grænseoverskridende læring og erfaringsdannelse. Den sættes i relation til traditionel autoritær vidensformidling, til humanistisk erfaringspædagogik og til dialektisk holdningspåvirkende undervisning. En model for undervisning med inddragelse af dilemmasituationer udarbejdes og står til afprøvning i forhold til kompetenceudvikling hos næste generation. En kompetenceudvikling som må ses i lyset af et sandsynligt paradigmeskift: fra 'viden og kontrol' til 'tro og tillid'; fra 'enten-eller' til 'både-og'. En undervisningsmodellen er således baseret på erfaringer fra træningssituationer og udviklingen af dilemmabegrebet. Undervisning må ske i et 'skærmet frirum' med et psykologisk trygt klima med frigørelse læringsnormer, hvor deltagerne fanges ind i dilemmasituationer, kan slippe (aflære) gamle paradigmer, eksperimentere med nye veje og opnå en trinhøjere erkendelse både af deres gamle værdisæt og nyopdagede. Underviseren har vigtige opgaver som rammesætter og sikkerhedsnet men må også personlig involvere sig, både som udfordrer og søge 'optimal konfrontation' og som inspirator med støtte og omsorg, samt i sidste fase som realist, der konfronterer deltagernes nye grænseoverskridende erkendelser med omverdenens realiteter efter undervisningsforløbets afslutning. Afhandlingen afsluttes med etiske og videnskabsteoretiske betragtninger i relation til modellens validitet og reliabilitet samt muligheder for at anvende 'dilemmalæring' ved uddannelse i det nye årtusinds begyndelse. Afhandlingen har tre spor: et pædagogisk-undervisningsmæssigt,
et fænomenologisk-forskningsmæssigt og et narrativt -formidlingsmæssigt.
Livsverdenens sprog og billeder med metaforer og symbolik er benyttet i
bestræbelserne for at metakommunikere med læseren med tilbud
om anvendelse af ideerne om dilemmaers erkendelsesmæssige potentiale.
|
( indeholder beskrivelse af de enkelte kapitlers indhold)
Afhandlingen kan anskaffes gennem 'Danmarks Pædagogiske
Universitet' og universitetsbibliotekerne eller ved henvendelse til forfatteren
(35 32 87 51;
e-mail: jens.berthelsen@psy.ku.dk)
PASSIV AGGRESSION -
som voksenpædagogisk problem
af Peter Berliner og Jens Berthelsen
(Nordisk Psykologi 1989, 41 (4)) og rev. I: Illeris,
K.(red.)(2000): Tekster om Læring
Passiv aggression kan i undervisning, der inddrager deltagerne
personligt, komme til udtryk ved en psykologisk forsvarsmekanisme til beskyttelse mod
personlig følelsesmæssig involvering og inddragelse af livserfaringer.
Den kommer til udtryk gennem passivitet, skjult modstand, indirekte kritik,
distance og intellektualisering. Den passive aggression kan ses som udtryk for
at personen og eller gruppen er i en position hvor gammel viden kommer til kort
og nye perspektiver ligger umiddelbart for.
| KØN OG EKSAMENSOPGAVER - undersøgelse af kønsforskelle i universitetsstudier
|
Visuelle medier - video og DVD
Video/DVD produktion i samarbejde med ’Dansk Psykoterapeutisk selskab for Psykologer’ ved ’Dansk Psykologforening’:
FOREDRAG:
Alice Theilgaard: Neuro science, psykologi og kreativitet 2005
Judy Gammelgaard: Mellemværende - en diskussion af begrebet borderline. 2005
Birgitte Brun: Psykolog på Sankt Hans 2006
Bo Møhl: Coping med Cutting - om selvskadende adfærd 2006
SUPERVISIONSVIDEOER:
Kognitiv supervision (supervisor Nicole Rosenberg Kristiansen) 2005
Psykologen i rollen som den gode mor (supervisor: Werner Regli) 2004
Parallelproces: Angst og undvigelse (supervisor: Werner Regli) 2004
Psykiatrisk assistance (Supervisor Werner Regli) 2003
Psykologen i akut krise (Werner Regli) 2003
UNDERVISNINGSVIDEOER:
Duellen - om nonverbal kommunikation 2001
Rundt om sjælen – introduktion til psykologistudiet 1995
Se omtale af DILEMMA-FORSKNING
Arrangør/deltagere/form/tema/sted/år:
Silkeborg seminarium: Lærere og studerende (foredrag) : Fremtidsmennesket. Silkeborg 2001
Dansk Universitetspædagogisk Netværk (konference): Dilemmaet som lærer. Kbh. 2001
Danmarks Pædagogiske Universitet (gæsteforelæsning): Empowerment gennem proceskonsultation med dilemma. Kbh. 2001
Københavns Dag-og Aftenseminarium (foredrag): Ny ungdom – nye kompetencer. Kbh. 2001
Dansk Psykologforenings Årsmøde (workshop): Paradigmeskift og næste generations dilemmaer. Odense, 2001,
KDAS voksenpædagogisk forum/undervisere (kursus): Dilemmaer i voksenundervisningen. Kbh., 2001
DPU, Projekt ’Ulighed og sundhed i skolen’ (oplæg): Dilemmapædagogik. Kbh. 2001
Center for Systemudvikling Århus Universitet (workshop): Anvendt socialpsykologi Silkeborg, 2002
AOF Holbæk: kursus for undervisere (kursus): Nye læreprocesser. Holbæk, 2002
Dacapoteatret (Performancedag med skuespillere): Dilemmaer som livsvilkår. Odense, 2002
Høgskolen i Oslo (fagdag): Umulige muligheder. Oslo, 2002
FVU mat. lærere VUC lærere (pædagogisk fagdag): Modvilje mod matematik. Svendborg, 2002
Danmarks Pædagogiske Universitet, sociologi (forelæsning): Dilemmapædagogik København, 2002
Dansk Sundhedspsykologi 10 år (konference oplæg): Fremtidens klienter. Kbh., 2002
Dansk Universitetspædagogisk Netværk: Universitetslærerkonference (workshop): Dilemmaet som drivkraft Århus 2002.
Københavns Skoleembedsmandsforening, skoleledere:(foredrag): Kommunikativ ledelse: Nået til et vadested. Munkebjerg, Vejle, 2002.
Århus Dag- og Aftenseminarium (pædagogisk dag): Dialoglæring og teamlæring. Varna, Århus, 2002.
Sundhedspædagogik (kursus) :Læring gennem dilemmaer. Kbh. 2003
AOF – FIU: Fagbevægelsens undervisere (kursus): Undervisning med læring gennem dilemmaer. Kbh. 2003.
Voksenpædagogisk center, Vestsjælland (kursus): Dilemmaet som lærer, Holbæk, 2003.
Undervisere ved Den sociale højskole, Odense(kursus): Dilemma og kompetenceudvikling. Odense, 2003.
WACE 2003 (lecture): Dilemmalearning in Universitety Education. Rotterdam.
Psykologilærerforeningen ved de gymnasiale uddannelser: Selvmotivation, læreprocesser og valgkompetence. Kbh. 2003.
Psykologilærerforeningen, Roskilde: Psykologisk retninger og paradigmenskift. Roskilde 2003.
CBS: International MBA/MPA Programme (workshop): Midcareer Education. Kbh. 2003.
WACE, Rotterdam Polytecnic : Dilemma-learning in mid career education. 2004.
Københavns Universitet, Psykologi (forskningspræsentation): Umulige muligheder for svage børn. Kbh. 2004.
Nordisk Psykologkongres 2004: globalizations and the change from a positivistic to at constructionistisc Psychology. Copenhagen 2004.
CVU- Fyn: Socialkarakter og globalisering , Odense 2004.
Institut for Arkæologi og Etnologi, KU(foredrag): Køn og eksamensopgaver, København, 2004.
Auschwitz dagen: workshopledere (weekendkursus): Dilemmaer omkring opfattelsen af folkemord. Snekkersten, 2004.
Folkeuniversitetet (kursus): Dilemmaet som dynamo for vækst og udvikling. København, 2005.
Psykologilærere og skolevejledere (oplæg): Psykologiformidling. 2005
MPO, RUC (forelæsning): Læring og kompetencer I samfundsmæssigt perspektiv . Roskilde, 2005.
Læring og kompetence i samfundsmæssigt perspektiv. marts 2005.
DPU, Pæd. Sociologi (forelæsning): Om pædagogisk psykologi, læring og ændring i nye kontekster. Kbh. 2004.
Social- og Sundhedsskolen i Randers (kursus): Dilemmaet som mulighed for udvikling. 2005.
Undervisere ved TR- uddannelser, FIU og AOF (kursus): Dilemmapædagogik og Dilemmaspil. Kbh. 2006.
Folkeuniversitetet (kursus): Dilemmaet som dynamo for vækst og udvikling. Kbh. 2006.
Vejle Amt, Komplekse liv: Konference om sundhedsfremme, (foredrag): Forandring med dilemmaet som dynamo. Hindsgavl slot, Middelfart: 2006.
Åbent Universitet (foredrag): Dilemmaet som mulighed. Kbh. 2006
AUC, Inst. f. Uddannelse, Læring og Filosofi (gæsteforelæsning): Dilemmaet som dynamo for vækst og udvikling. Ålborg, 2007
Tysklærere ved handelsgymnasier. Munkebjerg Vejle: 2007
Institut for Antropologi ved KU (diskussionsoplæg): Det metafysiske: Magi og spiritualitet. Kbh, 2007.
Randers kommune: Nyansatte lærere (kursus): Lærerdilemmaer - om relationel pædagogik. Ry, 2007.
Undervisende sygeplejersker ved Psykiatri ’Fjorden’ (kursus): Forandring og modstand. Roskilde, 2007.
(fuldtidsarbejde fremhævet)
Censor ved DLH (socialpsykologi, voksenpædagogik og ledelse), AUC (psykologi og kommunikation), RUC(psykologiprojekter), AU(pædagogisk psykologi),DEL(teoretisk pædagogikum).
1985-95 Pædagogisk konsulent ved Handelshøjskolens didaktikafdeling
Kurser for studerende i projektarbejde og for lærere i projektvejledning
Kurser i team-work i lærergrupper og kollegial supervision ved syggeplejeskoler og sundhedsskoler
Kurser i studieteknik for DanskeBankAkademi
Div.kurser og konferencer for undervisere ved mellem og højere uddannelser i Kvalitet i undervisningen, Evaluering af opgaver, opgavevejledning, Lærerens selvevaluering, Brug af visuelle medier(video og OH) i undervisningen
Psykologforeningsarbejde:
1985-93 Psykolognyts redaktion, bestyrelsen, uddannelses og forskningsudvalget(UFO)
1980-98 Tillidsrepræsentant for psykologerne ved Københavns Universitet, Unversitetssektionen, div. samarbejdsudvalg ved HUM FAK, Psyk. Lab. og IKP.
2000-2005 diverse aktiviteter
Psykologforeningens årskonference ' Fremtidens psykologiarbejde- I krydsfeltet
mellem teori og praksis': Workshop om kultur og personlighedsudvikling.
Højskolen i Oslo: foredrag om dilemmapædagogik.
Dansk Sundhedspsykologisk 10-årsjubileum oplæg om fremtidens klienter.
AOF Kursus for voksenundervisere i fremtidspædagogik.
m.fl.
Besøgstæller (fra
01.11.06):
